D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli

Scener på Roskilde Festival

Læs beskrivelserne af alle scenerne på Roskilde Festival.

Foto: Christian Hjorth

Apollo – platform for elektronisk musik

Den elektroniske musik er hovedfokus på Apollo. Med denne elektroniske scene fortsætter Roskilde Festival en tradition, som strækker sig helt tilbage til begyndelsen af 90’erne.

TRÆD OP PÅ SCENEN - KLIK FOR AT PRØVE ET  360° PANORAMA (kræver flash)

Den elektroniske musik er hovedfokus på Apollo. Fra ambient, bas, crunk og videre ind i genre-alfabetet. Du finder lidt at det hele her. Med denne elektroniske scene fortsætter Roskilde Festival en tradition, som strækker sig helt tilbage til begyndelsen af 90’erne.

Mange elektroniske navne i dag befinder sig i en slags gråzone, hvor det er svært at vurdere, om et givent act er live eller dj. Ikke mindst til denne type kunstnere har vi nu et velegnet scenerum. Med Apollo har festivalen en fleksibel udendørsscene, der både kan håndtere nuancerne hos mindre elektroniske navne og bulderet og braget fra de mere kropslige koncerter.

Apollo er med sit unikke design den perfekte platform til at høre nogle af den elektroniske musiks stærkeste navne – både dem fra i dag og i morgen. 

Fakta:
Oprettet: 2012
Open air scene
Kapacitet: 5000

[til toppen]

Foto: Martin Lund Aggerholm

Apollo Countdown – electronic music with Northern lights

Allerede fra de tidligste dage kan man opleve elektronisk musik med Roskilde Festivals kvalitetsstempel.

TRÆD OP PÅ SCENEN - KLIK FOR AT PRØVE ET  360° PANORAMA (kræver flash)

Apollo Countdown spiller i de samme dage som Rising. I traditionen fra samme scene fokuserer vi her overvejende på nordeuropæiske kunstnere med luft under vingerne. Her bliver altså en rig mulighed for at opleve de hotteste navne inden for electro, techno, bas og ambient fra eksempelvis Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, mens de stadig er ukendte blandt det brede flertal.

Fakta:
Oprettet: 2012
Open air scene
Kapacitet: 3.000

[til toppen]

Foto: Steffen Jørgensen

Rising – vækstlaget kommer ud blandt publikum

Rising bliver en open air-scene, der kommer til at ligge på campingområdet.

På denne måde tager vi vores populære scene for nye navne tilbage til udgangspunktet fra de tidlige 00’ere, hvor de helt friske, overvejende nordiske, bands også spillede på en campingscene. Og naturligvis sikrer vi den professionelle lyd og fuldendte oplevelse, som alle forventer fra Roskilde Festival.

Samtidig sætter vi med scenens navn også fokus på de mange tiltag for vækstlaget, som projektet Roskilde Rising arbejder med hele året rundt.

Oprettet: 2014
Telt: info følger
Kapacitet: 2.000

[til toppen]

Foto: Michael Saly

Pavilion – den lille rockscene på Roskilde Festival

Pavilion rummer alt fra skrøbelige guitarister til tung norsk heavy. Scenens størrelse gør den ideel til at præsentere spændende navne fra undergrunden og de mere smalle hjørner af musikscenen.

Udgangspunktet for Pavilion er at skabe så åben en scene som muligt. Derfor er scenerummet skubbet et stykke frem i teltet, ligesom man er gået væk fra den klassiske firkantede scene. Begge dele giver bedre indsyn fra siderne, samtidig med at intimiteten forøges væsentligt, idet du kan komme helt tæt på kunstnerne. Scenen tilbyder optimale vilkår for de nye og spændende navne, som Roskilde Festival sætter meget fokus på, og scenen har gennem årene givet mange uforglemmelige koncertoplevelser.

Oprettet: 2003
Telt: Blå teltdug, 1.134 m2
Kapacitet: 2.000 personer

[til toppen]

Photo: Steffen Jørgensen

Avalon – alsidig scene med mange funktioner

Med Avalon har vi fået en fleksibel scene, der kan håndtere både den store publikumstiltrækning og det mere eksklusive fremmøde.

Roskilde Festivals nye satsning kan rumme mange slags musik og kan byde på nogle meget forskelligartede oplevelser – fra profilstærke navne til alt muligt af det nye, som endnu bliver skrevet med små bogstaver på festivalplakaten.

Avalon giver Roskilde Festival og den gode musik en platform, hvor du kan møde en alsidig flade af musik i alle kulører, genrer, tyngdelejer og tonearter.

Oprettet: 2014
Telt: info følger
Kapacitet: 12.000 personer

[til toppen]

Foto: Thorbjørn Hansen / Rockphoto

Orange Scene – over 30 år i canopyens klæder

Orange Scene er Roskilde Festivals vartegn og har været det siden 1978. Den orange canopy er oprindeligt designet i England til brug for Rolling Stones sommerturné i 1976. Det nuværende scenetelt er en ny og større udgave fra 2001.

TRÆD OP PÅ SCENEN - KLIK FOR AT PRØVE ET  360° PANORAMA (kræver flash)

Orange Scene kan huse de rigtig store navne. Igennem årene har kunstnere som Bob Marley, U2, Bob Dylan, Metallica, Nirvana, Radiohead og Rage Against the Machine spillet på scenen. Scenen og området foran den egner sig perfekt til de store stadionkoncerter og kan rumme op til 60.000 publikummer. To 50 m2 storskærme sørger for, at alle kan følge med og et specialdesignet pit-system foran scenen gør, at alle kan få en god og sikker koncertoplevelse.

Efterhånden er produktionerne på scenen blevet større. Og på trods af hovedscenens særegne konstruktion opstår der år efter år nye mindeværdige kapitler i Orange Scenes legendariske historie. Som alle andre af festivalens scener satser vi på branchens bedste lyd og lys, og den ikoniske scene beviser hvert år sin fortsatte formåen med stadig mere spektakulære produktioner.

Oprettet: 1978
Telt: Orange Canopy, 1.200 m2 (scenedæk)
Kapacitet: 60.000 personer

[til toppen]

Foto: Lasse Gottenborg Egholm

Gloria: Det intime, skæve og afdæmpede rum

Miniscenen tager hånd om alt det, som drukner i for store publikumsmængder

TRÆD OP PÅ SCENEN - KLIK FOR AT PRØVE ET  360° PANORAMA (kræver flash)

Gloria er Roskilde Festivals satsning for de helt små navne, et sted hvor musikkens intimitet skal få dig til at holde vejret tilbage. Gloria er ikke nogen festscene med bredt velkendte navne. I stedet er scenen indrettet til intime oplevelser kunstner og publikum imellem. Genrerne kan strække sig fra den stilfærdige vellyd over mod det abstrakte, fra sfæriske electronica-soundscapes til stille akustisk musik, med plads til det lejlighedsvise tordenskrald i form af spartansk støjrock og kras avantgardejazz. 

Oprettet: 2011

Kapacitet: 1.000

[til toppen]

Foto: Rune Johansen

Arena – koncertsal i kæmpestørrelse

Arena er festivalens største koncertsal.

TRÆD OP PÅ SCENEN - KLIK FOR AT PRØVE ET  360° PANORAMA (kræver flash)

Arena danner rammen om de store ”indendørs” koncertoplevelser, hvor musikken bedst fylder et overdækket rum. Det markante telt har haft forskellige farver gennem årene, men altid samme placering i festivalpladsens sydøstlige hjørne.

Roskilde Festivals intime storscene rummer alle musikgenrer under teltdugen. Så forskellige navne som Artur Rubinstein Philharmonic og Kraftwerk har optrådt på Arena, der trods det kæmpestore telt tillader en overraskende fortrolighed og intimitet mellem kunstner og publikum.

Scenen blev oprettet i 1986 under navnet Grøn Scene, men da den grønne teltdug forliste i 2000, tog scenen i 2003 navneforandring til Arena. Teltet er lejet i England og dets daglige navn er ”Valhalla” – ikke helt ved siden af den fornemmelse publikum oplever under dugen.

Oprettet: 2003 (1986 som Grøn Scene)
Telt: Gråog blå teltdug, 6.450 m2
Kapacitet: 17.000 personer

[til toppen]

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...